AFSTEMNINGEN ER I GANG – STEM NU

March 25, 2011

Uffe Buchard, Medina, Kim Grenaa

DANSK FASHION AWARDS 2011: ÅRETS VÆRTINDE ER… MEDINA

I de seneste uger har rygterne svirret, i forhold til hvem, der skal være dette års værtinde til den præstigefyldte prisuddeling DANSK Fashion Awards 2011 den 1. juni 2011. Sidste år klarede den smukke Christiane Schaumburg-Müller opgaven med bravur, og det kræver sin kvinde at leve op til hendes charmerende udstråling og professionelle håndtering af rollen som værtinde til modebranchens vigtigste event.

Kim Grenaa, kreativ direktør hos konsulentbureauet GrenaaBuchard og DANSK Fashion Awards, siger: ”Vi er utrolig stolte af at kunne offentliggøre, at dette års værtinde til DANSK Fashion Awards 2011 er den talentfulde sangerinde Medina. Hun er uden tvivl én af den danske musikbranches vigtigste kunstnere, og dertil har hun opnået status som stilikon, både i forhold til hendes opsigtsvækkende påklædning på scenen samt hendes personlige sikre styling”.

Ud over at skulle underholde de 250 inviterede gæster vil Medina i løbet af aftenen fremvise 12 specielt fremstillede kjoler designet af nogle af Danmarks bedste designere.

Medina, der lige nu er på tourné i Europa, udtaler: ”Jeg er virkelig beæret over at få opgaven som værtinde til så vigtig en begivenhed, som DANSK Fashion Awards. Mode betyder utrolig meget for mig og er en fundamental udtryksfrom i forbindelse med min metier som kunstner”.

DANSK Fashion Awards 2011 afholdes den 1. juni 2011 på Glyptoteket i København. Billeder af Medina i de unikt fremstillede kjoler vil løbende blive sendt ud til pressen.

Kim Grenaa, Medina, Uffe Buchard

Foto: Henrik Bülow / Styling: Ghazal (Slash Management) / Hår og make-up: Henrik Steen

Men’s wear by SAND / Women’s wear by Gucci